Sådan indretter du bedst et nyt hus

Det kan være svært at sætte sit eget præg på et helt nyt hus. Alt er så blankpoleret, lige og uden den hjemlige følelse. Derfor er det vigtigt at tænke i, hvad der er hygge for dig og din familie. Dog kan det være svært at finde helt ind essensen af, hvem ens familie er gennem indretningen. Vi har derfor samlet en masse gode råd herunder til, hvordan I bedst indretter jer i et nybyggerhus.

Tag det gamle med

Der er ikke nogen grund til at starte helt på frisk med møbler og anden indretning. Faktisk er det en rigtig god idé at tage en masse af sine gamle møbler og andre genstande for at skabe den hjemlige følelse. Det er ting, som kan skiftes undervejs, så de passer bedst til huset. Men lige fra start er det utroligt vigtigt at skabe noget genkendelse i sit hjem. Det gør man bare bedst ved at have noget med fra sit gamle hjem. Det kan også være, at det giver mening at upcycle sine gamle møbler, så de passer ind i alt det nye.

Farver

Når man kommer i et nyt hjem med flotte, pudsede hvide vægge, så kan det nemt blive ret klinisk. Derfor er det vigtigt at tænke i farver. Måske man skal male en hel væg eller også skal man tænke i møbler, der stikker lidt ud fra det vanlige sortiment. Generelt må man tænke lidt ud af boksen for at give en lidt hjemlig stemning. Det kan også være et fedt tapet på væggen eller en flot loftsmaling. Mulighederne er altså utroligt mange, og her er det bare at give sig i kast med den helt store pallette.

Hyggekrogen

Det er vigtigt at tage hyggen med i sit nye hjem. Så prøv at tænke i de små rum i det store. Det kan være en hyggekrog til strik eller en god alkove til læsning. Nogle vælger at indrette et helt værelse til hygge. Det kan for eksempel kombineres med kontoret. Så er det et rum, hvor man kan trække sig lidt tilbage til og få ro. Herudover kan man installere nogle møbler og andet inventar, der indbyder til afslapning. Det kan være en elegant massagestol, en symaskine eller noget helt tredje, som I finder behov for i familien. Her kan det være en god idé at kigge på, hvad I værdsatte ved jeres gamle hjem og så tage det med i det nye.